Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed og er en stor spiller i Danmark, som er et af de fire hovedmarkeder. Solar er aktiv inden for en række forskellige områder som f.eks. ventilation, varmepumper, solenergi, lyskilder og i services og forretningsmodeller, som øger produktiviteten og mindsker ressourcespild.
Siden WUPPI blev grundlagt i 1997, har Solar været en del af ordningen som associeret medlem – ikke fordi Solar er en plastproducent eller i det hele taget handler med store mængder af plast, men som en del af en overordnet strategi om at tage aktivt del i grøn omstilling, ansvarlighed og cirkulær økonomi.
”Solar har en forpligtelse til at drive den grønne omstilling i Danmark,” siger Charlotte Risskov Kræfting, som er chef for stakeholder relations hos Solar. ”Vi er en socialt ansvarlig virksomhed, og vi vil være med til at øge produktionen af vedvarende energi i Danmark.
Vi vil gerne hjælpe til at højne elevers indlæringsevne via bedre indeklima i skolerne. Vi vil også gerne være med til at skabe bedre forhold på sygehuse og plejecentre samt i kontormiljøer gennem brug af døgnrytmelys, ligesom vi gerne hjælper med at sætte et grønt præg på en lang række andre områder.”
””Vi tager aktivt del i og ejerskab for principperne i UN Global Compact,” siger Charlotte Risskov Kræfting, ”og alt hvad vi gør på CSR-fronten tager udgangspunkt i de principper, ligesom vi gerne vil koble vores initiativer til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der hvor det giver mening i forhold til Solars forretning. Vi vil være med til at fremme et grønnere Danmark og en grønnere verden, baseret på økonomisk fornuft,” siger Charlotte Risskov Kræfting, ”og derfor er vi medlem af WUPPI, ligesom vi også lægger en masse kræfter i andre bæredygtige og grønne initiativer.”
Men hun understreger også, at Solar ønsker en grøn omstilling, som sker på økonomisk forsvarlig vis. ”Hvis ikke omstillingen gavner både miljø og samfundsøkonomi, er den ikke bæredygtig,” siger hun, ”og så holder initiativerne ikke i længden.”
”For Solar er vores medlemskab af WUPPI og vores CSR-initiativer bredt betragtet et udtryk for vores bevidsthed om den rolle, vi spiller som stor virksomhed – WUPPI-medlemskabet er en del af vores forpligtelse til at gøre en positiv forskel, ” siger Charlotte Risskov Kræfting.
Du kan læse mere om SOLAR her >> og på solar.eu
Tilmeld dig ordningen straks her på på WUPPIs hjemmeside, eller ring 40 57 69 40 for mere information.
TILMELD DIG WUPPI-ORDNINGEN HER >>