PVC er den mest anvendte plast i byggeriet, hvor plasttypen bruges til tagrender, rør, vinduer, kabelbakker, tagplader og meget mere. PVC er samtidig den mest genanvendte byggeplast. Det skyldes plasttypens unikke egenskaber, der gør at PVC kan genanvendes igen og igen. Ligeledes siger affaldsbekendtgørelsen, at genanvendeligt PVC skal indsamles til genanvendelse. I samarbejde med miljøvirksomheden Ragn-Sells Danmark A/S sørger WUPPI for, at så meget hård PVC som muligt bliver indsamlet og genanvendt i nye produkter på det europæiske marked.

En frontløber for den cirkulære plastøkonomi

WUPPI er en producentansvarslignende ordning etableret af den danske PVC-byggebranche for at sikre, at udtjente PVC-produkter indsamles og genanvendes miljømæssigt forsvarligt. WUPPIs aktiviteter afspejler den europæiske udvikling, hvor PVC-industrien gennem programmet VinylPlus® har sat en ny standard for bæredygtig udvikling.

Programmet er unikt, i det det samler hele værdikæden og forpligter partnerne på investeringer i miljøforbedringer. Resultaterne er så store, at FN's UNIDO-program anser VinylPlus som rollemodel for andre industrisektorer, mens EU-Kommissionen har kaldt VInylPlus en frontløber for den cirkulære økonomi. Læs flere udtalelser fra interessenter.

Indsamling og genanvendelse i praksis

I 2024 blev der indsamlet og genanvendt ca. 730.000 ton hårdt og blødt PVC-affald i Europa. Den hårde PVC bruges primært som indermateriale i nye rør og vinduer i henhold til gældende lovgivning. Siden 2000 er 9,5 millioner ton PVC blevet genanvendt gennem VinylPlus. Det svarer til en samlet CO2-besparelse på 19,1 millioner ton. Samtidig er genanvendelsesaktiviteterne med til at sikre 1.500 job i europæiske genanvendelsesvirksomheder. Da genanvendt PVC erstatter nyproduceret PVC på markedet, svarer de 724.638 ton til produktionen på tre, store PVC-råvarefabrikker.

Genanvendt PVC finder vej i mange nye produkter

Indsamlet PVC-plast er en efterspurgt råvare til mange forskellige nye produkter. Se nogle eksempler her:

Profiler til vinduer og døre

male-worker-factory 720
PVC-profiler til vinduer og døre kan indeholde op til 70% genanvendt materiale. For udseendets skyld og for at leve op til lovgivningen dækkes den genanvendte plast af et lag ny plast.

Spildevandsrør

AdobeStock_367401066-1920×1280-1-e1668505499906
Nye flerlagsrør kan indeholde op til 70% genanvendt PVC. Et projekt med forsyning, plastrørsproducent og WUPPI har vist, at disse rør kan leve op til kravene i Nordic Poly Mark. For at leve op til lovgivningen bruges den genanvendte plast udelukkende i midterlaget, hvorved materialet ikke kommer i kontakt med spildevandet.

Facadefliser

Circle+House+1-kopi 2
Genanvendt PVC omformes til langtidsholdbare og brandsikre facadefliser, der hver især har et unikt design. Billede udlånt af Pretty Plastic.

Gartnerier, landbrug og stalde

pexels-sergeymakashin-5368683-kopi
Genanvendt PVC er et foretrukket materiale til produkter, der bruges i gartnerier, landbrug og stalde.