WUPPI er den danske PVC-branches fælles ordning for indsamling og genanvendelse af hård PVC

WUPPI A/S er stiftet i 1997 som en landsdækkende genanvendelsesordning for byggeaffald af hård PVC. Bag selskabet står en række producenter og importører af hårde PVC-byggeprodukter. WUPPI-systemet er baseret på PVC-branchens fælles initiativ og mangeårige erfaring med indsamling og genanvendelse af PVC-byggeaffald.

WUPPI-ordningen drives i samarbejde med Ragn-Sells Danmark A/S.

WUPPI arbejder bl.a. sammen med Miljøstyrelsen, VinylPlus, Plastindustrien og PVC-Informationsrådet om at sørge for korrekt håndtering af hård PVC.

Læs mere om medlemsvirksomhederne >>

Den danske WUPPI-ordning sørger for, at hård PVC-affald kan blive indsamlet til genanvendelse på genbrugspladser, byggepladser og i visse tilfælde også i selve produktionen.

Tilmeld dig her >>

Tilmeld dig WUPPIs nyhedsbrev og hold dig orienteret om sikker genbrug af PVC.

Læs mere her >>

Idé og mål

Mange byggematerialer som rør, tagrender og fittings er fremstillet af hård PVC. Det giver en lang række fordele - ikke mindst i form af lang levetid. Når produkterne en dag er udtjente, har PVC yderligere den fordel, at det kan genanvendes 100% til nye produkter af PVC. Det kræver blot, at der eksisterer et system, der gør det let for entreprenører, håndværker, kommunale affaldsselskaber mv. at indsamle produkterne og få dem sendt til genanvendelse. 

WUPPI er grundlagt med det ene formål at medvirke til at indsamle og genanvende hård PVC på en forsvarlig måde.

WUPPI skal være landsdækkende og stå til rådighed for ikke blot private erhvervsdrivende, men også for kommuner og affaldsselskaber.

Mød vores direktør

Peter Sejersen

+45 4057 6920


Peter Sejersen er en anerkendt ekspert inden for plastrør, herunder PVC. Han kommer fra en stilling som teknisk direktør i TEPPFA (The European Plastic Pipe and Fitting Association), hvor han har været ansvarlig for projekter, der styrker både den tekniske og miljømæssige ydeevne af plastrørsystemer – med særligt fokus på brugen af genanvendte materialer.

Peter Sejersen har tidligere været formand for WUPPI i 8 år og modtog i 2012 Plastprisen for sin indsats for den cirkulære PVC-økonomi. Gennem mange år har han desuden været en markant skikkelse i både den danske og europæiske plastbranche. Som forhenværende teknisk direktør hos Wavin, en af WUPPIs stiftende aktionærer, har han haft ansvar for produktstyring, standardisering og fabrikker i hele Norden. Peter Sejersen er tillige sekretær for NPG Denmark/Rørsektionen i Plastindustrien samt sit engagement i NPG Nordic.

Kontakt os

vinylplus-windmills-kopi

WUPPI – en del af VinylPlus

WUPPI er en del af den europæiske PVC-industris bæredygtighedsprogram, VinylPlus®, der samler hele værdikæden om genanvendelse, udfasning af uønskede stoffer og internationale partnerskaber.