Primo er et navn, næsten alle husejere kender – både for holdbare vinduer fremstillet af plast og for deres sortiment af lister. Men Primo er meget andet end vinduer og fejelister.
Primo er en moderne, dansk koncern med selskaber i otte lande og med produkter og løsninger til et forbløffende stort udvalg af brancher.
Primos ekstruderede plastprofiler bliver brugt i alt lige fra transportsektoren, hvor plastprofiler i dag erstatter mange af de traditionelle materialer som stål og aluminium, til medico-sektoren, hvor Primos ekstruderede slanger bruges i stomiposer og kirurgisk udstyr.
Ud over dette leverer Primo skræddersyede løsninger til offshore-industrien, byggebranchen, energisektoren, fiskeri, sportsudstyr – listen er lang og bliver hele tiden længere.
PVC-center i Finland
Primo råder over stor ekspertise både når det gælder ekstruderingsteknologi og materialeviden, og PVC har altid spillet en central rolle i Primos produktion. I Heinola i Finland råder koncernen over et selvstændigt PVC-compounding-center, der beregner og sammensætter de unikke PVC-blandinger, som Primo anvender til sine mange projekter.
Den præcise forarbejdning af råmaterialerne skal sikre, at det færdige materiale har præcis de egenskaber, der er foreskrevet af kunden, og Primo har både den viden og den teknologi, der skal til for at fremstille de helt rigtige PVC-blandinger.
PRIMO er eet af P'erne i WUPPI: Wavin, Uponor, Plastmo, Primo og Icopal.
Disse fem danske plastvirksomheder er grundlæggerne og ejerne af WUPPI, som er en landsdækkende ordning til fremme af genbrug af hård PVC.
Group Director of Technology & Supply Chain Allan Larsen fortæller: ”Målt på volumen er cirka 65 % af vores produktion baseret på PVC – også selv om vi bruger mere end 20 forskellige plasttyper alt i alt.
Det skyldes, at PVC er ideelt til mange af de produkter, vi fremstiller. F.eks. er vinduesprofiler af PVC både vejrbestandige og helt stabile både i form og funktion.
PVC-profiler giver også langt bedre isolering, og de skal aldrig vedligeholdes – vores PVC-produkter har altså både lang levetid og stærke produktegenskaber, og så kan de genbruges efter endt brug.”
PVC som det bæredygtige valg
Netop det forhold, at PVC kan genanvendes, er ifølge Primo en af de mange fordele ved materialet:
”Bæredygtighed er en central del af vores værdigrundlag og også en del af vores kvalitetspolitik – vi er meget bevidst om vores ansvar som en moderne plastvirksomhed.
Vi mener, at energi og råvarer er ressourcer, der skal udnyttes både effektivt og bæredygtigt som led i en cirkulær økonomi. Her passer PVC rigtig godt ind,” siger Allan Larsen.
Blandt andet derfor var Primo med til at stifte WUPPI tilbage i 1997. ”Som plastproducent har vi en stærk interesse i, at genbrug af hård PVC bliver øget i årene, der kommer.
Det ligger fuldstændig i tråd med vores opfattelse af, at PVC er et stærkt og godt materiale, der kan og skal genbruges til gavn for alle i vores samfund.”
Du kan læse mere om PRIMO her >>
Tilmeld dig ordningen straks her på på WUPPIs hjemmeside, eller ring 40 57 69 40 for mere information.