Kemikalieinspektionen i Sverige har netop udgivet rapporten Problematiska ämnen i plast som hindrar återvinning, der omhandler problematiske stoffer i plast og deres indvirkning på genanvendelse.

Rapporten er en del af den svenske regerings projekt Giftfritt från början og indeholder en detaljeret gennemgang af forskellige tilsætningsstoffer til plast, kendt som additiver, samt en undersøgelse af de største plaststrømme i Sverige efter produktkategori.

En af de mest slående konklusioner i rapporten er, at mindre end 10% af den plast, der sættes på markedet, faktisk bliver genanvendt. En af årsagerne er tilstedeværelsen af sundheds- eller miljøskadelige stoffer i visse plaststrømme, som kan være problematiske ved genanvendelse til nye produkter. En anden er manglende viden om indholdet i de plastprodukter, som sættes på markedet.

Rapporten giver detaljerede beskrivelser af de største plaststrømme i Sverige efter produktkategori, herunder:

Emballage: Generelt har plastemballage færre problemer med uønskede stoffer sammenlignet med andre kategorier. Dog kan visse typer emballage indeholde skadelige tilsætningsstoffer såsom visse antioxidanter, stabilisatorer, pigmenter og farvestoffer. Materialer som PET og PP anvendes ofte i emballage.

Byggeprodukter: Traditionelt har PVC været forbundet med problematiske stoffer i byggeindustrien. Men produkter i andre plastmaterialer såsom tætningsmidler og forskellige gennemsigtige komponenter kan også indeholde skadelige blødgørere og stabilisatorer.

Køretøjer og dæk: Biler indeholder mange plastkomponenter, såsom stødfangere, instrumentbrætter, bilsæder og elektronik. Ofte anvendte plasttyper er ABS, HIPS, PA og PBT. Mange af disse komponenter har tidligere indeholdt problematiske stoffer som bromerede flammehæmmere og tungmetaller. Senest er stoffet bensotriazol, som bl.a. findes i stødfangere lavet af PP, blevet optaget i Stockholmkonventionen. Selvom mange af disse stoffer nu er forbudt, findes de stadig i ældre bilskrot.

Elektronik: Plastmaterialer som ABS anvendes ofte i elektronik. Her kan være anvendt problematiske flammehæmmere. Disse stoffer kan være skadelige for miljøet og menneskers sundhed og komplicerer genanvendelsesprocessen.

Vindmøllevinger: Fremstillet af en kompleks blanding af materialer som glasfiber og termohærdende plast som epoxy, polyester eller vinylester. Nogle af disse materialer kan indeholde problematiske stoffer som PFAS og bensotriazoler, som gør genanvendelsen vanskelig.

Disse eksempler fra rapporten understreger vigtigheden af at forstå de specifikke risici og udfordringer, der er forbundet med forskellige typer af plast og de tilsætningsstoffer, de indeholder, for at fremme en mere bæredygtig og effektiv genanvendelsesproces.

Hård PVC med nedarvede additiver kan genanvendes sikkert

Men er det så umuligt at genanvende plast, der indeholder uønskede stoffer? Når det gælder hård PVC, som er den mest anvendte plast i byggeriet, har EU-Kommissionens forordning fra maj 2023 klargjort hvordan det kan lade sig gøre at nyttiggøre plast, der indeholder såkaldt nedarvede additiver, uden at gå på kompromis med et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Nedarvede additiver er stoffer, som var lovlige at anvende på det tidspunkt hvor produkterne blev fremstillet, men er uønskede i dag.

Forordningen forbyder anvendelse af bly i PVC. Da stoffet allerede blev forbudt i 2002 i Danmark og endeligt udfaset i Europa i 2015, sigter forordningen udelukkende mod import fra tredjelande. Forordningen indeholder imidlertid en undtagelse for genanvendt PVC med et blyindhold på max. 1,5%, som må bruges i en række specifikke anvendelser. Det er bl.a. som inderkerne i vinduesprofiler og i flerlagsrør til spildevand, hvor den genanvendte PVC dækkes af ny plast.

Ifølge EU-Kommissionens videnskabelige eksperter giver genanvendelse den mindste eksponering af bly til miljøet i forhold til deponi eller forbrænding. Dette vejes op imod de klima- og ressourcebesparelser der ligger i at lade genanvendt PVC med bly indgå i den cirkulære økonomi.

Undtagelsen fra det generelle blyforbud gælder indtil maj 2033. Til den tid er forventningen, at de teknologier, der i øjeblikket afprøves til at fjerne uønskede stoffer inden genanvendelse, er færdigudviklet.