VinylPlus’ genanvendte 740.000 tons PVC i 2018 – en stigning på over 15% fra året før. Det flotte resultat blev præsenteret på VinylPlus Sustainability Forum 2019 i Prag
VinylPlus’ genanvendte 740.000 tons PVC blev i 2018 – en stigning på over 15% fra året før. Det flotte resultat blev præsenteret på VinylPlus Sustainability Forum 2019 i Prag
Den ophedede debat om plast var bagtæppet, da hele den europæiske PVC-industris værdikæde mødte interessenter fra mange af samfundets sektorer for at diskutere plast, PVC og bæredygtig udvikling.
Deltagere talte repræsentanter fra EU-Kommissionen og -Parlamentet, NGO’er, universiteter, genanvendelsesvirksomheder og designere fra 32 lande.
På mødet var konklusionen endnu engang, at PVC-industrien med sit VinylPlus-program er i førersædet når det gælder de udfordringer der knytter sig til plastmaterialer.
Et højdepunkt var da Brigite Dero, direktør for VinylPlus og de europæiske PVC-råvareproducenters organisation ECVM, kunne oplyse, at man er godt på vej til at opfylde delmålene om 800.000 tons genanvendt PVC i 2020 og 900.000 tons i 2025.
Disse skal ses i lyset af EU’s målsætning om at 10 millioner tons plast skal genanvendes per år i 2025. Her er PVC-industrien således langt fremme, med mere end 5 millioner tons PVC genanvendt siden miljøprogrammet blev etableret i 2000.
Brigitte Dero sagde også, at “VinylPlus fortsætter med at løbe foran resten af plastbranchen, når det gælder indførelsen af cirkulær økonomi. Gennem vores frivillige aftale gennemfører vi vedvarende fremskridt i vores rejse hen imod bæredygtighed. Dette sker samtidig med at EU har placeret plastproblematikken højt på dagsordenen, som vil medføre at megen lovgivning vil blive gennemført for alle plastmaterialer i de kommende år.”
"VinylPlus fortsætter med at løbe foran resten af plastbranchen, når det gælder indførelsen af cirkulær økonomi"
Formanden for VinylPlus Stefan Sommer understregede i sin tale, at den succes, som VinylPlus har opnået, ene og alene skyldes, at VinylPlus har formået at samle hele værdikæden af europæiske PVC-virksomheder.
Han understregede, at for at VinylPlus kan forblive en succes, bliver det nødvendigt yderligere at intensivere miljøsamarbejdet i værdikæden og endda søge efter nye partnere for at speede processen op.
På mødet fik fire PVC-vinduesproducenter overrakt en vinylplade som bevis på at have opfyldt de strenge bæredygtighedskrav, som VinylPlus har opstillet for sit miljømærke for byggeprodukter.
I alt kan nu otte virksomheder pryde deres produkter med The VinylPlus® Product Label, som sikrer at produkterne leverer, når det gælder miljø.
Højdepunkter kan ses i videoen ovenfor - se også mere på VinylPlus' VIMEO kanal her >>
Hent hele VinylPlus 2019 årsrapport her >>
Professor Alessandro Marangoni fra det italienske institut Althesys fortalte på mødet, at når det gælder vinduer, så er PVC ikke blot det bedste valg i forhold til indkøbspris, men sandelig også når det gælder både vedligehold og bygningens energiforbrug.
Tilbagebetalingstiden er således langt kortere for PVC end for alternativerne. Professor Marangoni har desuden analyseret rør og kabler og nået frem til lignende resultater for disse produktgrupper.