Flaskehals eller forretningsmulighed?
Kinas forbud mod import af plastaffald ramte som lidt af en bombe ned i de europæiske landes indsatser for at indsamle og genanvende mest muligt plastaffald. Spørgsmålet er, om forbuddet skal ses som en mulighed eller en trussel. Vi har talt med en af de vigtigste aktører på det danske marked for plastindsamling, Aage Vestergaard Larsen A/S, for at få deres holdning.
I sommeren 2017 bekendtgjorde den kinesiske regering, at de med effekt allerede fra 1. januar satte meget strenge begrænsninger op for import af plastaffald fra resten af verden.
Før 1. januar i år importerede Kina hvert eneste år et sted mellem 10 og 12 millioner tons plastaffald fra EU med Storbritannien som den suverænt største enkelteksportør.
Nu er døren smækket i, og Kina vil fremover kun importere affald af særlig høj renhedsgrad – og det gælder også for plastaffald.
Store dele af den europæiske og amerikanske genanvendelsesbranche står nu potentielt over for store flaskehalsproblemer, når plastaffaldet nu skal behandles til genanvendelse på hjemmemarkederne.
Det er langt fra alle lande, der har kapaciteten til at håndtere sit eget affald. Det gælder også her i Danmark, men heldigvis bliver der reageret hurtigt.
En af de største danske aktører på plastgenanvendelsesområdet, Aage Vestergaard Larsen A/S, er allerede i gang med at træffe sine forholdsregler.
Vi har fået en snak for at høre deres vinkel på den nye situation for plastbranchen.
En prop i systemet
Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er en af de danske virksomheder, der har grebet bolden og som ser det kinesiske forbud som en gylden mulighed, hvis situationen altså håndteres korrekt.
Direktør Franz Cuculiza fortæller:
”Kina har hidtil importeret noget i stil med halvdelen af al plastaffald i hele verden, så deres beslutning, som er truffet ud fra miljømæssige hensyn, sætter en prop i hele systemet – i hvert fald på kort sigt. På lidt længere sigt ser vi det som en ren fordel for den danske plastbranche og for dansk industris konkurrenceevne,” siger han.
”De 10 millioner tons plast, EU har eksporteret til Kina hvert år, er i virkeligheden 10 millioner tons billige, næsten gratis, råvarer.
- men også en åben dør for dansk industri
”De 10 millioner tons plast, EU har eksporteret til Kina hvert år, er i virkeligheden 10 millioner tons billige, næsten gratis, råvarer. Det har gjort det muligt for kineserne at sælge billige produkter til os i årtier. Nu har vi muligheden for at beholde disse råvarer i eget hus, så at sige.”
Franz Cuculiza fremhæver mange af de initiativer, der bliver taget i disse år – hvoraf nogle er direkte affødt af den kinesiske beslutning.
”EU kommer med en ny plaststrategi, hvis eneste formål er at sørge for, at mest mulig plast bliver genanvendt. Sagt på en anden måde: At vi holder råvarerne inden for EU’s grænser og dermed øger vores konkurrenceevne. Den danske regerings handlingsplan på området er godt i gang og vil blive meget operationel. Lige nu er en af de store udfordringer at finde et system, så vi kan indsamle og genanvende mere plast fra husholdningerne,” siger han. ”Det er svært, for det plast, der kan samles ind herfra, er ofte beskidt og meget tit også i form af film og den slags, som gør sortering og rengøring tricky. Men det er vi i gang med i et projekt sammen med Miljøstyrelsen, hvor vi er spydspids sammen med en række andre danske virksomheder.”
Design og uddannelse er vejen frem
Endelig har Industriens Fond og Plastindustrien i samarbejde med Aage Vestergaard Larsen, Aalborg Universitet og PlanMiljø lanceret et stort projekt, som handler dels om at gøre producentleddet mere bevidst om bæredygtigt design i plast, dels om at uddanne ansatte i detailbranchen, elektronikindustrien og meget mere i de muligheder, der ligger i genanvendelse af plast.
”Vi oplever en levende interesse i hele værdikæden for den her problematik,” siger Franz Cuculiza. ”Alle kan se, at der er alle mulige gode grunde til at sætte kræfterne ind på det her område, og at det skal ske lige nu.
Vi ser tydeligt, at der kommer pres på for at udvikle teknologierne, og det er særdeles positivt for dansk økonomi.”
Hvad så med PVC’en?
Aage Vestergaard Larsen genanvender plasttyper som PE, PP og teknisk plast som ABS og nylon til nyt granulat, og har som sådan ikke en forretning med indsamling og genanvendelse af hård PVC.
Men Franz Cuculiza ser også en mulighed for, at den nye situation på plastmarkedet kan blive en fordel også for PVC-producenterne:
”Lige nu spænder den danske lovgivning ben for, at hård PVC kan blive genanvendt på samme måde som PP og PE. Det er reelt set ret skørt, da udenlandske aktører uden problemer må oparbejde PVC til en ny råvare.
Men måske kan presset fra den kinesiske beslutning være det, der bryder isen og får os til at genbruge også den ressource herhjemme i stedet for bare at eksportere det hele ud af landet.”
