På et ekstraordinært bestyrelsesmøde og generalforsamling den 28. august 2025 blev der foretaget vigtige ledelsesmæssige ændringer i WUPPI A/S.
Efter at tidligere formand Allan Larsen fra Primo udtrådte tidligere på året, blev Henrik Falck, nordisk direktør i Wavin, valgt som ny bestyrelsesformand. Samtidig indtræder Taj Bernth fra Primo som nyt bestyrelsesmedlem.
Mødet blev afholdt hos Nordisk Wavin i Hammel, som er en af de fem stiftende WUPPI-virksomheder: Wavin, Uponor, Plastmo, Primo og Icopal. Derudover deltager en række virksomheder som associerede medlemmer: INEOS Inovyn, Pipelife, REHAU, RIAS, Solar, VEKA og Wexøe.
WUPPI er den danske PVC-branches fælles ordning for indsamling og genanvendelse af hård PVC. Ordningen blev etableret i 1997 og regnes som en tidlig form for udvidet producentansvar (EPR). Den drives i samarbejde med Ragn-Sells Danmark A/S, der står for indsamling og sortering, mens specialiserede partnere i EU håndterer oparbejdning og afsætning af materialet.

WUPPIs bestyrelse fra venstre: Peter Sejersen (direktør), Maziar Pourshams, Henrik Falck, Ole Grøndahl Hansen, Christian Jensen og Taj Bernth.
Kontakt Ragn-Sells hvis du skal af med hårdt PVC-affald:
+45 7070 2555 (salg)
Ønsker du at holde dig opdateret om genanvendelse af hård PVC?
Så har vi historierne til dig. WUPPI sender et nyhedsbrev ud nogle gange om året. Her kan du følge med i alt det nyeste om genanvendelse af PVC.
Du kan let melde dig til nyhedsbrevet – og lige så let melde dig fra igen, hvis historierne ikke længere er relevante for dig.




