PVC er den mest anvendte plasttype i byggeriet. For at gøre hårde PVC-byggeprodukter som rør og vinduer langtidsholdbare og vejrbestandige, samt af tekniske årsager i fremstillingsprocessen, tilsættes små mængder af såkaldte stabilisatorer. I dag bruges sikre tungmetalfri stabilisatorer som calcium-zink.
Tidligere brugte man bly, men det er nu udfaset på europæisk plan. Udfasningen startede i Danmark. Som det første land i verden blev bly forbudt i 2002. Ligeledes besluttede Danmark, at udtjente byggeprodukter af hård PVC indeholdende bly ikke måtte genanvendes hertillands. Det er derfor det hårde PVC-affald WUPPI indsamler bliver transporteret til udlandet til genanvendelse. EU-Kommissionens forslag til en forordning, som nu er udsat på grund af Parlamentets modstand, ville fjerne den danske særregel og dermed åbne for genanvendelse af blyholdigt PVC i Danmark.
Selvom bly for længst er udfaset i Danmark kan der på grund af PVC-produkternes lange levetid – for nogle produkter over 100 år – fremkomme blystabiliserede PVC-produkter i affaldsstrømmen i mange år frem. Striden står om dette gamle blyholdige PVC skal genanvendes eller ej, og her mener vi i WUPPI – i lighed med EU-Kommissionen – at det er bedre at drage nytte af de store klima- og ressourcebesparelser ved genanvendelse fremfor deponi eller forbrænding.
Det er vigtigt at understrege, at der ligger en grundig videnskabelig vurdering bag Kommissionens forslag. Konklusionen er, at migrationen fra genanvendt blyholdigt PVC er ubetydelig og ikke udgør nogen risiko for mennesker eller miljø. Det er derfor sikkert bruge genanvendt blyholdigt PVC i de applikationer og under de anvisninger, som Kommissionen foreslår.
Tilmeld dig ordningen straks her på på WUPPIs hjemmeside, eller ring 40 57 69 40 for mere information.
TILMELD DIG WUPPI-ORDNINGEN HER >>