WUPPIs indsamlede mængder af hård PVC indgår i VinylPlus’ europæiske rapportering, hvor PVC-genanvendelsen steg med 5,7% i 2025.
Den europæiske PVC-industri styrker arbejdet med cirkularitet. På VinylPlus Sustainability Forum 2026, der blev afholdt i Belgien den 10.-11. juni, blev årets statusrapport præsenteret. Den viser, at 765.972 ton PVC blev genanvendt i Europa i 2025. Det er en stigning på 5,7% sammenlignet med 2024. I alt er 10,3 millioner ton blevet genanvendt siden 2000. Tallene er verificeret af tredjepart.
WUPPIs indsamlede mængder indgår i VinylPlus’ europæiske rapportering og viser, hvordan dansk indsamling af hård PVC bidrager til den samlede indsats for mere PVC-genanvendelse i Europa.
Udviklingen skal ses i en bredere europæisk sammenhæng. Cirkularitet er en af de veje, der kan bidrage til at styrke Europas konkurrenceevne, reducere afhængigheden af nye råvarer og samtidig understøtte klima- og bæredygtighedsmål. Netop dette var omdrejningspunktet på VinylPlus Sustainability Forum 2026: Hvordan kan Europa kombinere konkurrenceevne og bæredygtighed i en tid med global konkurrence, høje energi- og råvarepriser og stigende behov for strategisk autonomi?
Samtidig markerede arrangementet 25 år med VinylPlus, den europæiske PVC-industris frivillige bæredygtighedsprogram. Tre temaer var i centrum: vandresiliens, billige boliger og bæredygtighed. Her blev PVC-værdikæden fremhævet som en del af løsningen gennem holdbare og genanvendelige produkter til blandt andet rør, vinduer, gulve, kabler og tagmembraner.
På forummet blev den reviderede VinylPlus 2030 Commitment også officielt lanceret. Den fastholder fokus på cirkularitet, CO₂-reduktion og produktansvar – herunder målet om at anvende mindst én million ton genanvendt PVC i nye produkter inden 2030.

Kontakt Ragn-Sells hvis du skal af med hårdt PVC-affald:
+45 7070 2555 (salg)
Ønsker du at holde dig opdateret om genanvendelse af hård PVC?
Så har vi historierne til dig. WUPPI sender et nyhedsbrev ud nogle gange om året. Her kan du følge med i alt det nyeste om genanvendelse af PVC.
Du kan let melde dig til nyhedsbrevet – og lige så let melde dig fra igen, hvis historierne ikke længere er relevante for dig.





