Ofte stillede spørgsmål

Find svar på ofte stillede spørgsmål om genanvendelse af hård PVC nedenfor.

1Hvad betyder navnet WUPPI?

WUPPI er en sammentrækning af de fem stiftende aktionærvirksomheders forbogstaver: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. Derudover har WUPPI en række associerede medlemmer: Rehau, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Schneider Electric, Solar, Rias, Veka og Inovyn.

2Hvordan fungerer WUPPI-ordningen?

WUPPI-ordningen drives i samarbejde med Marius Pedersen A/S, som står for indsamling af hård PVC fra genbrugspladser, byggepladser, industri og andre steder, hvor der opstår hårdt PVC-affald. Ordningen er landsdækkende.

Efter indsamling bliver affaldet sorteret, knust, vasket og oparbejdet til ny råvare, der sælges på det europæiske marked. Genanvendt PVC bruges bl.a. som inderkerne i vinduesprofiler og kloakrør.

Grundet en dansk særregel må hårdt PVC-affald ikke genanvendes og bruges i nye produkter i Danmark. Det skyldes de små mængder bly, som tidligere blev anvendt som stabilisator. EU’s videnskabelige eksperter har fundet frem til, at det er sikkert at anvende blyholdigt PVC-affald til nye produkter, hvilket allerede sker i EU i dag. 

EU-Kommissionen arbejder på en forordning der vil tillade genanvendelse af blyholdigt PVC i Danmark.

3Hvem står bag WUPPI?

WUPPI er en sammentrækning af de fem stiftende aktionærvirksomheders forbogstaver: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. Derudover har WUPPI en række associerede medlemmer: Rehau, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Schneider Electric, Solar, Rias, Veka og Inovyn.

WUPPI-ordningen drives i samarbejde med Marius Pedersen A/S, der står for indsamling af den hårde PVC til genanvendelse.

4Hvad er PVC?

PVC står for polyvinylklorid og kendes også som vinyl. PVC er et af de mest anvendte plastmaterialer, og du møder PVC overalt i samfundet, i det offentlige rum, på arbejdet og inden for hjemmets fire vægge. 

At PVC er så udbredt skyldes materialets tekniske egenskaber, lave pris og talrige miljømæssige fordele, bl.a. lang holdbarhed, genanvendelighed, den lave vægt og minimal vedligeholdelse. 

Udover at have opfyldt en lang række samfundsbehov i over 100 år, repræsenterer PVC ydermere en unik mulighed for vores fremtid, og de mange udfordringer plasten står overfor. Efter mange årtiers målrettet arbejde, samt store miljøinvesteringer på europæisk plan, bliver PVC-industrien i dag således kaldt for en frontløber i den cirkulære økonomi og en rollemodel for andre industrisektorer af såvel Europa-Kommissionen som af FN.

Læs mere om PVC på PVC Informationsrådets hjemmeside.

5Hvordan fremstilles PVC?

PVC fremstilles i modsætning til alle andre plasttyper hovedsageligt af salt (57%) og ethylen (43%).

PVC er del af den vigtige klor-alkali-industri, hvor salt spaltes i klor og natriumhydroxid/kaustisk soda. Uden klor-alkali-industriens produkter ville vores samfund se helt anderledes.

Klor og kaustisk soda er grundelementer i en lang række kemiske processer og produkter. Klor-alkali sørger for desinficering af drikkevand, fremstilling af 88% af al medicin, batterier til elbiler, computere, vaskemidler, glas, aluminium og plastmaterialer som polycarbonat (PC) og polyurethan (PUR).

Omkring 30% af den klor, der produceres i Europa, bruges til PVC.

Ethylenen kommer i dag fra olie eller gas, men kan i princippet fremstilles af bio-baserede, fornybare ressourcer såsom træaffald. Den europæiske PVC-industri arbejder målrettet på at omstille til bio-baserede råstoffer, og de første fossilfri PVC-rør er allerede lagt i jorden i Skandinavien.

Læs mere om produktionsprocessen.

6Hvad er forskellen på hård og blød PVC?
PVC er som udgangspunkt et stift og hårdt materiale. Hård PVC anvendes typisk til vinduesprofiler, tagrender, rør, tagplader, kabelbakker mv. Blød PVC bruges til fleksible produkter såsom gulve og medicinske slanger.
7Indeholder hård PVC ftalater?
Nej. Hård PVC indeholder ikke blødgørere som fx ftalater.
8Hvorfor indsamler WUPPI kun hård PVC?

I Danmark skal hård PVC indsamles til genanvendelse, mens blød PVC skal på deponi. WUPPI blev stiftet i 1997 af en række producenter af hårde PVC-byggeprodukter for at sikre, at hård PVC kan blive indsamlet.

Der findes ifølge en Rambøll-rapport, udført for PVC Informationsrådet, velafprøvede genanvendelsesteknologier for blød PVC. Allerede i dag genanvendes knap en halv million tons blød PVC årligt i EU, så det er muligt at også denne plasttype i fremtiden kan indgå i den danske cirkulære økonomi.

9Kan hård PVC genanvendes?

Ja, hård PVC udmærker sig som materiale ved at beholde sine funktionelle egenskaber, selv efter at være blevet genanvendt 8 til 10 gange. Dette er dokumenteret i flere studier.

I Danmark har WUPPI-ordningen siden 1997 sørget for, at hård PVC kan blive indsamlet til genanvendelse.

I EU genanvendes omkring 800.000 tons PVC per år, hvilket i CO2-besparelse svarer til at fjerne 800.000 biler fra de europæiske veje. Siden 2000 er 7,3 millioner tons PVC blevet genanvendt, hvilket har sparet klimaet for 14,5 millioner tons CO2. 

Mængden af genanvendt PVC er fortsat stigende. Målet er 900.000 tons per år i 2025 og 1.000.000 tons per år i 2030.

10Hvor mange gange kan hård PVC genanvendes?

Hård PVC udmærker sig som materiale ved at beholde sine funktionelle egenskaber efter gentagen genanvendelse.

Flere studier viser, at hård PVC kan genanvendes 8 til 10 gange uden at miste sine tekniske egenskaber. Årsagen er PVC’ens høje klorindhold, der betyder at polymerkæderne kan holde til at blive knust, smeltet og omformet flere gange end andre plastmaterialer. 

11Er det muligt at genanvende hårde PVC-produkter der indeholder genanvendt PVC?

Ja. Flere studier viser, at hård PVC kan genanvendes 8 til 10 gange uden at miste sine tekniske egenskaber. Den gode genanvendelsesevne gælder også produkter der indeholder genanvendt PVC, fx rør og vinduesprofiler der kan indeholde 50% til 70% genanvendt PVC. 

12Hvor meget hård PVC bliver genanvendt?

WUPPI-ordningen indsamler omkring 1200 tons hård PVC om året ud af en samlet dansk mængde på ca. 5000 tons.

WUPPI er medvirkende til, at PVC i dag er den suverænt mest genanvendte byggeplast ifølge DTU.

Omkring 30% af PVC'en genanvendes på europæisk plan. Det er højere end den gennemsnitlige genanvendelsesprocent for plast i Europa, som ligger på 23%.

I EU genanvendes over 800.000 tons PVC om året gennem VinylPlus, som er den europæiske PVC-industris miljøprogram. Siden 2000 er mere end 7,3 millioner tons blevet genanvendt i nye produkter. Mængden af genanvendt PVC er fortsat stigende. Målet er 900.000 tons per år i 2025 og 1.000.000 tons per år i 2030.

13Hvorfor bliver det indsamlede affald kørt til genanvendelse i udlandet?

PVC er den mest anvendte plasttype i byggeriet. For at gøre hårde PVC-byggeprodukter langtidsholdbare og vejrbestandige, samt af tekniske årsager i fremstillingsprocessen, tilsættes små mængder af såkaldte stabilisatorer. I dag bruges sikre stabilisatorer som calcium-zink.

Tidligere brugte man bly. Som det første land i verden blev bly forbudt i i Danmark i 2002. Ligeledes besluttede Danmark, at udtjente byggeprodukter af hård PVC indeholdende bly ikke måtte genanvendes hertillands. Det er derfor det hårde PVC-affald WUPPI-ordningen indsamler bliver transporteret til genanvendelse i andre EU-lande. 

Ifølge EU-Kommissionens videnskabelige eksperter er det sikkert for mennesker og miljø at anvende blyholdigt hård PVC i produkter, hvor der ikke er eksponering til omgivelserne. Det er fx som inderkerne i trelags kloakrørene og vinduesprofiler, hvor den genanvendte PVC indkapsles af ny PVC. Denne praksis foregår allerede i andre EU-lande.

Der arbejdes i øjeblikket på en forordning i EU, der vil fjerne den danske særregel og dermed åbne for genanvendelse af blyholdigt PVC i Danmark.

Det EU-støttede projekt REMADYL arbejder desuden på teknologi til at fjerne bly inden genanvendelse, så PVC’en kan bruges uden restriktioner.

14Hvad bliver den indsamlede hårde PVC brugt til?

Hård PVC indsamlet af WUPPI indgår i det europæiske marked for genanvendt PVC. Ifølge seneste opgørelse fra PVC-industriens organisation for genanvendelse, Recovinyl, er de største aftagere af genanvendt hård PVC vinduesprofiler, rør, plader, samt udstyr til stalde, landbrug og gartnerier.

15Grundet PVC-produkternes lange holdbarhed kan hårdt PVC-affald indeholde uønskede stoffer, som man ikke længere bruger. Er det ikke bedre for miljø og sundhed at undgå genanvendelse af det gamle PVC?

Det er et spørgsmål man længe har diskuteret i miljøvidenskabelige kredse og i EU-Kommissionen. Her er det igen vigtigt, at skelne mellem det hårde og det bløde PVC-affald, der indeholder disse gamle uønskede tilsætningsstoffer. 

Når det gælder hård PVC er de videnskabelige eksperter  i EU-Kommissionen efter fem års granskning kommet frem til, at så længe man overholder nogle strenge krav til indhold af tungmetaller i det genanvendte materiale, så er der ikke nogen risiko for hverken sundhed eller miljø ved at man genanvender PVC med tungmetaller. Ud fra en klimavinkel er dette vigtig. Man opnår tydelige klimagevinster ved at genanvende PVC frem for at anvende nyt materiale.

Det EU-støttede projekt REMADYL arbejder på teknologi til at fjerne bly og inden genanvendelse.

16Er der bly i hård PVC?

PVC er den mest anvendte plasttype i byggeriet. For at gøre hårde PVC-byggeprodukter som rør og vinduer langtidsholdbare og vejrbestandige, samt af tekniske årsager i fremstillingsprocessen, tilsættes små mængder af såkaldte stabilisatorer. I dag bruges sikre stabilisatorer som calcium-zink.

Tidligere brugte man bly, men det er nu udfaset på europæisk plan. Udfasningen startede i Danmark. Som det første land i verden blev bly forbudt i 2002. Ligeledes besluttede Danmark, at udtjente byggeprodukter af hård PVC indeholdende bly ikke måtte genanvendes hertillands. Det er derfor det hårde PVC-affald WUPPI-ordningen indsamler bliver transporteret til udlandet til genanvendelse. 

Der arbejdes i øjeblikket på en forordning i EU der vil fjerne den danske særregel og dermed åbne for genanvendelse af blyholdigt PVC i Danmark.

Selvom bly for længst er udfaset i Danmark kan der på grund af PVC-produkternes lange levetid – for nogle produkter over 100 år – fremkomme blystabiliserede PVC-produkter i affaldsstrømmen i mange år frem. Striden står om dette gamle blyholdige PVC skal genanvendes eller ej, og her mener vi – i lighed med EU-Kommissionen – at det er bedre at drage nytte af de store klima- og ressourcebesparelser ved genanvendelse fremfor deponi eller forbrænding.

Det er vigtigt at understrege, at der ligger en grundig videnskabelig vurdering bag Kommissionens forslag. Konklusionen er, at migrationen fra genanvendt blyholdigt PVC er ubetydelig og ikke udgør nogen risiko for mennesker eller miljø. Det er derfor sikkert at bruge genanvendt blyholdigt PVC i de applikationer og under de anvisninger, som Kommissionen foreslår.

17De grønne organisationer siger, at vi skal sige farvel til PVC. Er det rigtigt?

Nej. Dagspressen har desværre ukritisk videreformidlet påstande fra grønne danske og europæiske organisationer om, at EU forbyder PVC inden for kort tid.

Sagen er, at EU-Kommissionen har bedt EU’s Kemikalieagentur igangsætte en undersøgelse af produktion, brug og bortskaffelse af PVC for at få et opdateret vidensgrundlag af hvor der kan være fortsatte udfordinger med materialet. Rapporten forventes færdig i løbet af 2023.